Kvinder og efterfødsel

Lav energi, smerter, træthed, hovedpiner, søvnproblemer, udslet, fordøjelsesproblemer, efterfødselsudbrændthed og hormonubalancer.

Det er bare nogle af de udfordringer, der hæmmer tusindvis af kvinder og mødre i deres pressede hverdag. Som tager tid og overskud fra de ting, de gerne vil gøre, og forhindrer dem i at være den, de gerne vil være.

Måske kan du genkende dig selv?

Som biopat hjælper jeg kvinder med at genoprette ubalancer i kroppen gennem bl.a. ernæring, naturmedicin, vitaminer, mineraler, fedtsyreterapi, symbioseterapi og homøopati.

Til konsultationen går vi på opdagelse i din historik og dine symptomer. På den måde søger vi at finde de underliggende årsager til dine symptomer og gener.

Ud over 1:1 konsultationer afholder jeg forløb, hvor jeg væver det bedste fra naturopatien og yogaens verden.

Som erfaren yoga-lærer med speciale i efterfødselsyoga skaber jeg rum for bevidst genoptræning ved efterfødsel og ro på nervesystemet. Så kvinder kan sænke skuldrene og lande i deres kroppe. Understøttet af dybdegående viden om efterfødselsernæring, hvordan man støtter kroppens heling samt det biopatiske husapotek for moder og baby.

Jeg afholder også forløb for kvinder, der ikke er i efterfødselstiden med forskellige tematikker; hormoner, auto-immunitet, holistisk sundhed og livsstil.